DET GODE LIV handler i denne uge om tandpleje

Det ville nok være en tilsnigelse at påstå, at en sygeplejerske kan stille en diagnose ud fra det blotte smil. Men så vel som at øjnene siges at være spejlet til sjælen, så vil tandlægen påstå, at smilet er spejlet af din sundhed

Går du ud af døren med gammel mad mellem tænderne? Jeg gør ikke, men tanken slår mig tit, når jeg kommer hos ældre, som har brug for hjælp til især den personlige hygiejne. Der er bestemt plads til forbedring hos plejen af de ældre, som ikke længere selv kan svinge tandbørsten.

Og hvornår er der sidst bestilt tandstikker på nemlig.com eller hvor, der nu bliver handlet? Jeg bruger dagligt en tandstik, men når man er gammel og ikke selv kan, så har man ikke længere behov eller brug for at få renset mellem tænderne, eller har man?

Tandbørsteskema

Det har altid undret mig, at der på plejehjem, i hjemmeplejen, på hospitaler og andre døgninstitutioner ikke på lige fod med afførings- og væskeskemaer bliver ført et tandbørsteskema.

At have en ren mund uden belægninger på tænder og tunge, løse tænder, blødende tandkød, dårlig ånde, tandsten, huller og bylder, må være at foretrække for de mange tusinde ældre, som ikke selv kan opretholde en god og fyldestgørende tandhygiejne.

Men det bliver alt for ofte glemt, ignoreret, overset og nedprioriteret – men hvad er konsekvenserne?

Jeg spurgte tandlæge Pie Lerche:

Hvordan er tandstatus blandt de ældre, du møder i din klinik?

“Det varierer meget, men generelt forsøger folk – så længe de kan – at prioritere deres tandsundhed.

Desværre oplever jeg også, at noget af det første, der sker, når ældre mister førligheden eller på anden måde bliver svækkede og afhængige af hjælp, er, at de må skippe at opretholde den tandsundhed, som de ellers – gennem hele livet – har prioriteret højt. Jeg oplever ofte, at ældre ringer og ulykkeligt meddeler, at de er kommet på plejehjem eller ikke længere selv er i stand til at transportere sig og at de derfor desværre må aflyse og droppe den regelmæssige, forebyggende tandpleje.

Jeg oplever sågar, at ældre ringer og fortæller, at de har knækket tænder, har ondt eller at deres proteser ikke længere passer, men at de desværre ikke kan komme afsted til tandlægen. De er ulykkelige, ofte forpinte, og deres livskvalitet er forringet. De har svært ved at spise og kan ikke længere nyde et måltid mad. Når jeg spørger til, om der ikke er nogen, der kan hjælpe dem, er svaret desværre ofte, at det er der ikke tid til i hjemmeplejen, på plejehjemmet eller hos pårørende. Det er trist, synes jeg.”

Er der grupper af ældre, som har et øget behov for pleje omkring deres tandhygiejne?

“Det er klart, at når man ikke længere har samme motorik som tidligere eller samme mulighed for at overskue sine daglige rutiner, som for eksempel tandbørstning, så har man behov for en hjælpende hånd, og der skal såmænd ikke så meget til. To minutters ordentlig tandbørstning et par gange om dagen og hjælp til at skylle og børste eventuelle proteser.

Jeg synes, at det ville være godt, hvis plejepersonale eller pårørende indimellem ville spørge ind til, om den ældre synes, at han/hun kan tygge sin mad. Om der er smerter eller ubehag. Også uden, at der – fra den ældre – er udtrykt et problem.

Det er nemlig sådan, at de ældre, som af den ene eller anden grund ikke længere har så god føling med deres krop, kan have svært ved at adressere et ubehag. Jeg oplever ofte, at nedsat lyst til at spise og drikke, i virkeligheden skyldes problemer med tænderne eller tandkødet.

Fornemmer man som personale eller pårørende et problem med – for eksempel at spise – kan man altid ringe til en tandlæge og spørge om råd i forhold til yderligere opklarende spørgsmål. Det er ofte små ting, som kan gøre en stor forskel. Tilstande, som er er relativt nemme at behandle, hvis man kommer af sted i tide.”

Hvad er konsekvenserne ved en dårlig tandhygiejne?

“Jamen, det der er så trist, er, at der slet ikke er ordentlig fokus på, hvor alvorlige konsekvenser dårlige tænder faktisk kan have på det generelle helbred og ikke mindst på den ældres livskvalitet.

Betændelsestilstande kan sidde i kæbernes knogler og i tandkødet som en kronisk tilstand, der måske ikke umiddelbart gør ondt. Men bakterierne fra den kroniske betændelse kan smutte over i blodbanen og sætte sig som betændelse andre steder i kroppen.

For eksempel er det velkendt, at bakterier fra mundhulen kan vandre med blodet til hjertet og sætte sig som betændelse i hjerteklapperne.

Derudover kan visse bakterier give parodontose. Det er en sygdom, hvor tænderne med tiden bliver løse og i yderste konsekvens falder ud.

Har man betændelse i munden er immunforsvaret hele tiden optaget af at holde denne betændelse i skak og man er måske derfor mindre modstandsdygtig overfor andre infektioner.

Der er også for lidt opmærksomhed på, at problemer med tænderne kan føre til problemer med fordøjelsen. Kan man ikke tygge ordentligt, spiser man ofte mindre groft og tygger maden mindre grundigt. Det kan give problemer med fordøjelsen.

Ligeledes kan svampeinfektioner give svien og ubehag i munden og nedsætte lysten til at spise og drikke tilstrækkeligt.”

Hvad er dit bedste råd til en god tandhygiejne?

“Brug altid tandpasta med fluor. Hvis man synes, at det begynder at knibe med at få børstet ordentligt, kan det være en god idé at anskaffe sig en elektrisk tandbørste. Den er lidt lettere at komme til med i munden og den gør en stor del af arbejdet selv. Man behøver ikke at ofre en formue. De billige børster er rigtig udmærkede.

Man skal huske også at holde rent mellem tænderne. Det er ligeså vigtigt som tandbørstningen. Man kan enten bruge tandstikkere eller endnu bedre bruge nogle af de mange mellemrumsbørster, der findes på markedet. Det kan være en god idé at bede sin tandlæge om en kort instruktion af både elektrisk tandbørste og mellemrumsbørsterne inden man går i gang.

Et lille tip: Lad være med at skylle mund efter tandbørstningen. Bare spyt det overskydende tandpasta-spyt ud. På den måde får man det fulde udbytte af den cariesforebyggende fluor, som findes i de fleste tandpastaer.

Og HUSK at gøre opmærksom på, hvis der er behov for hjælp til de daglige rutiner omkring tandbørstning og eventuelle proteser. Det kan være svært og måske føles flovt, når man nu har været vant til et helt liv selv at tage vare på sin sundhed, men at lade være, har lidt for store konsekvenser.”

Så ved vi det…

Jeg er overbevist om, at det ikke er manglende vilje, men når tiden er knap, er det sjældent tandbørstningen, der bliver afsat tid til, men konsekvenserne er for store til, at tiden må være en undskyldning. Og problemerne forsvinder jo sjældent, og jo længere tid der går, desto vanskeligere kan det være at behandle.

læs artiklen i lokalavisen