Privat sygepleje efter indlæggelse
Der er travlt på landets hospitaler, og rigtig mange patienter bliver i dag udskrevet igen meget hurtigt efter indlæggelse. Det øger risikoen for at gå glip af vigtig information, og som patient kan det være svært at følge med. Det er slet ikke givet, at du føler dig klar til at komme hjem, blot fordi pladsen nu skal tildeles en anden patient. Usikkerhed og utryghed ved hjemsendelse er derfor både almindeligt og helt naturligt.
De første dage hjemme efter en indlæggelse og/eller en operation kan altså være tunge at komme igennem. Og det gælder, uanset om du er ung eller ældre. Føler du dig svækket, kan det være rigtig svært at komme på benene på egen hånd. Og især efter en operation kan frygt og usikkerhed resultere i, at du går helt i stå, hvilket ikke ligefrem hjælper på kroppens heling og restitution. Heldigvis kan du få hjælp af en af vores sygeplejersker i dit eget hjem. Han/ hun kan sikre, at du kommer trygt og godt igennem den første tid efter en indlæggelse.
Lad Trolle Care hjælpe
Er du ikke helt tryg efter din hjemkomst? Eller er du stadig indlagt og bekymret for, hvordan det skal gå, når du bliver udskrevet? Så kan vi hjælpe dig. Hvis du fx føler dig usikker på benene, mangler overblik over ny medicin eller skal lande i en ændret livssituation – eller hvis du er pårørende til en patient, der netop er udskrevet, og føler dig utryg ved at stå alene med hele ansvaret – så sørger vi for at gribe dig i trygge hænder og give dig al den hjælp og vejledning, du har brug for.
Vi lægger en god plan sammen. Enten ved et besøg på hospitalet eller inden et indlæggelsesforløb. Og så kan du læne dig ind i visheden om, at vi står der i det øjeblik, du kommer hjem. Klar til at hjælpe dig godt igennem den første tid og tilbage på benene.
Nyopereret. Vores løsning til dig, der skal opereres.
Ved du allerede nu, at du vil få behov for støtte efter en operation? Så kan du få stor glæde af vores pakkeløsning, Nyopereret. Med den kan vi være med fra det øjeblik, du kommer hjem. Ja, faktisk kan vi være med allerede ved udskrivelsessamtalen med lægen, eller vi kan støde til på hospitalet med støtte og ledsagelse hjem, så du er sikker på at komme godt på plads allerede fra dag 1.
Vi tilpasser vores besøg, så de passer til dine behov, aktiviteter og evt. arbejdstider. Du sætter agendaen. Vi møder også gerne på din arbejdsplads, hvis det passer dig bedst.
Pakken Nyopereret bliver tilpasset i forhold til dine ønsker og behov, men dækker typisk følgende opgaver:
- Personlig hygiejne
- Lejring
- Sårpleje
- Skift af forbinding
- Fjernelse af sting
- Råd og vejledning om kost, væskeindtag, mobilisering og smertebehandling
- Omsorg og nærvær.
Kontakt os, og hør mere om dine muligheder
Skriv eller ring for en uforpligtende snak om din situation, og hør, hvad vi kan tilbyde dig. Du kan bruge kontaktformularen til højre, og du er også velkommen til at ringe direkte til os.