Livet stopper ikke, når man kommer på plejehjem, understreger Jill Trolle, så sørg nu for at få valgt det rigtige for lige præcis dig.

Det Gode Liv skal stadig leves, selv om man flytter på plejehjem, så husk at få stillet alle de vigtige spørgsmål, inden I vælger stedet

Det er desværre ofte forbundet med nedtrykt stemning, lavt stemmeleje og stor fortvivlelse og sorg, når vi sender vores kære på plejehjem. Det har været en lang og svær beslutning og en mindst lige så lang og svær ventetid på, at der blev plads – for det er jo sådan, at der er en, der skal dø, før der kan blive plads til den næste.
Men hvad er det, der foregår derinde bag de store mure? Og er det slet ikke muligt at etablere glæde og et godt liv, selv om man er på plejehjem?
Jeg blev forleden ringet op af en skøn datter, hvis far nu var indlogeret på en aflastningsplads (et kommunalt døgntilbud til ældre, som i en kortere periode har brug for hjælp hele døgnet, men samtidig ikke er så sløje, at der er behov for hospitalsindlæggelse).
Faderen venter nu på en plejehjemsplads. En opslidende ventetid, da man ved, at man skal videre og derfor ikke slår rødder. Det er en periode, hvor der nemt kan opstå rastløshed og irritation, og nogle ældre bliver forvirrede, fordi de er i et meget svært ‘vente-vakuum’ med mange nye mennesker.
Datteren ville gerne lære at være en god pårørende, men også forstå livet på et plejehjem. Hun havde en masse spørgsmål: hvordan forløber hverdagen? Hvad laver de gamle? Hvad må man? Hvad forventes der, og hvad kunne hun forvente?
Jo, egentligt rigtigt gode spørgsmål og overvejelser, som jeg tror mange her i kommunen gør sig. Vi kender godt til vores forventninger, når vi bliver indlagt på hospital – vi forventer, at læger og sygeplejersker passer og plejer os og gør os raske, men hvad må vi forvente, når vi flytter på plejehjem? Og hvor stor er risikoen for, at vores medindflydelse på eget liv ryger ud med badevandet?

Gode liv bag murene

Der er dårlige plejehjem, men der er bestemt også gode plejehjem. Plejehjem, hvor der er aktivt fokus på at bevare færdighed og værdighed. Hvor der bliver spurgt, lyttet og handlet og hvor der er et kontinuerligt fokus på udvikling og nytænkning. 
Når beslutningen er taget om, at der skal søges plejehjem, så gør dig selv og din kære den tjeneste at besøge udvalgte plejehjem, så sandsynligheden for, at du ender det rette sted er størst, for når du er flyttet ind, så er det meget svært at fortryde – uanset hvad kommunen siger.
Inden man flytter sin kære på plejehjem, er det en god idé at skrive de ting ned, som er rigtig vigtige og som har en stor betydning for livskvaliteten og glæden. Det kan være ting eller oplevelser, som at blive vækket på en bestemt måde, blive tiltalt på en bestemt måde, at få hjælp til at blive klædt pænt på, at få hjælp til at passe sine guldfisk eller sine potteplanter. Personalet kan ikke læse dine eller din kæres tanker, men har brug for at blive guidet på vej.

Rammer på et plejehjem

Som udgangspunkt så lejer man ét eller flere værelser med dertil hørende badeværelse – dvs. man er lejer med nøgle til egen bolig, og man bestemmer således selv, hvordan man vil indrette den.
Der kan være nogle hensyn i boligen, som er nødvendige for, at man kan modtage den hjælp, der er behov for. Der er bl.a. altid en hospitalsseng installeret, men helt overordnet, så er de foranstaltninger ikke noget problem, men tværtimod en hjælp. 
Derudover køber man en pakke, som indeholder måltider, tøjvask, lån af linned, rengøring af boligen, produkter til personlig pleje og pleje 24 timer i døgnet. Det vil sige egentligt, så køber man sig et rigtig godt hotelophold, hvor man oven i hatten får vasket sit tøj og bliver passet og plejet.

Indholdet i rammerne

Mange kommuner taler om værdighed, og regeringen har bestemt, at alle kommuner inden den 1. juli 2016 skulle udarbejde en værdighedspolitik for borgere på 65 år og opefter, som tager udgangspunkt i det værdige ældreliv. 
Man har også arbejdet med værdighed i Gentofte Kommune, og resultatet – en værdighedspolitik – vedtog Kommunalbestyrelsen 20. juni 2016.
Desværre fremgår det ikke af kommunens hjemmeside eller i Gentofte Lige Nu, hvordan man har tænkt sig at implementere værdighedspolitikken. Det er jo ikke noget problem at tænke store tanker, men udfordringen kommer, når tankerne skal implementeres i en presset hverdag. Lige så vel som det heller ikke fremgår, hvordan man har tænkt sig at måle succesraten af værdighedspolitikken. 
Man er måske derfor overgivet til sin egen fornuftige dømmekraft, til sine egne behov og til sin egen opfattelse af livskvalitet, når man flytter ind på et plejehjem.

Forventninger til plejehjem

Alle plejepersonaler, uanset hvilken uddannelse de har, har dissekeret, analyseret og tolket ordet empati på de respektive uddannelsesinstitutioner. Vi har alle forholdt os til, hvordan vi gerne selv vil plejes og behandles, og det skal være vores udgangspunkt i vores professionelle liv som hjælpere, assistenter eller sygeplejersker.
Når man flytter på plejehjem, kan man derfor trygt forvente, at der sidder et menneske på den anden side af bordet med en stor faglig viden. Et menneske, som har gjort sig nogle klare overvejelser om, hvad god pleje og omsorg er. En anden ting er så, hvad der rent praktisk er muligt.

Indflytning på plejehjem

Når man flytter ind, bliver man oftest tilbudt en indflytningssamtale, og det er her, man skal stille alle spørgsmålene, lufte sine forventninger og fortælle om de ting, som er vigtige i hverdagen for, at man kan opretholde en stor portion livskvalitet.
Det er her, man skal adressere de krav og forventninger, man har til sit nye liv i de nye omgivelser med de mange nye mennesker. Det er her, man skal sikre sig, at man ikke bliver sendt til opbevaring, men til velbevaring – for Det Gode Liv skal stadig leves uagtet alder, fysisk og psykisk formåen.

Huskeliste til, når du besøger plejehjem:
Lyt til, hvordan der bliver talt til beboerne 
Hvordan taler personalet til hinanden? 
Hvordan ser der ud (hjemligt og hyggeligt eller institutionspræget)? 
Er der en fysioterapi og ser den spændende ud? 
Er der noget beskæftigelsesterapi (kedeligt ord i øvrigt)? 
Er der en månedskalender med aktiviteter, der er appellerende? 
Er der en menuplan?
Er der levende dyr?
Få en beskrivelse af døgnrytmen

Læs artiklen i Lokalavisen